mandag den 28. marts 2016

Masser af lutter løkker på nålen

Jeg er i fulde sving med at bruge af mit garnlager. Det er sådanne en fryd:-)
Har de sidste uger været meget igang med opskriften fra Lutter Løkker II.

Her er lidt af mine kreationer.
Natsværmerhue, Natsværmervanter og Vesterhavsvest til lillebrormanden og netop igang med en til Magnus:-)
Garnet jeg har brugt at hhv. Rasmillas Yndlingsgarn, Semilla Økould og en lækker uld fra Yarnfreak jeg ikke lige husker;-)



Huen der netop er igang:-):




Hæklede sprutter

For nogle uger siden hæklede jg en gd samling blæksprutter efter opskriften fra Spruttegruppen.
Kom igang da jeg hørte at Skejbys neonatalafdeling i er til at mange omkring 1200 sprutter. Det ville jeg sandelig gerne bidrage til.

Hæklede disse til dette:

Kreerede også yderligere to. 
-en til lillebror i maven og en til fættermanden i Søs' fine mave:-)


onsdag den 16. marts 2016

1.As banankage #lærerindeliv #barselcomingup

Imorgen holder jeg en lille uformel "PåGensynKæreUngerOgForældreNuStarterMinBarselSnaaart" for 1.A og deres forældre.
Jeg har bagt to skønne banankager. Mon ikke de falder i god smag;-)

Her er opskriften -haft den på papir, men tænkte at jeg lige ville gemme den online, så den ikke forsvinder.
Bliver så god og luftig og er super simpel at lave.
Jeg har STORNYDT at have min dejligste køkkenhjælper med i bage-hyggen idag.

Kh Jonna, der så sandelig tæller ned til fredag kl.13.30... ;-)




Hermed 1.As GODE BANANKAGE
Ingredienser:
250 gram smeltet smør
450 gram sukker
5 æg
5-6 modne bananer
2 spsk. vaniljesukker
500 gram mel
2 tsk. natron
50 gram havregryn
1½ dl. kærnemælk
200 g. grofthakket chokolade

1. Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
2. Æg, sukker og vaniljesukker piskes til luftigæggesnaps.
3. Tilsæt smeltet smør og kærnemælk.
4. Bland mel og natron. Dette tilsættes sammen med havregryn
5. Bananerne moses og chokoladen hakkes. Dette vendes i.
6. Smør bradepanden (er denne mindre end dem til ovnene, så er der også til et par "smagsmuffins";-)
7. Bages i 35-40 minutter v. 150 grader varmluft. 

tirsdag den 8. marts 2016

Håndmadder, børnehaveliv og barsel coming up

Jeg har læææænge tænkt at skulle hækle nogle gode madder til Ms legekøkken. Meeen tanken om at hækle små de og sy dem sammen lokkede ikke just;-)
Men forleden spurgte en kollega om jeg hæklede rugbrødsmadder. Tænkte jeg da lige kunne lave en samling så...
Og ved du hvad det tog faktisk ingen tid. Og den faktor at jeg fik brugt endnu en omgang rester gjorde det blot endnu mere sjovt:-)
Så i læbet af søndag og mandag dukkede de 8 madder frem.
De skal alle serveres i Ms køkken;-)



Opskrifterne jeg har brugt er fra Garngrammatik med egne tilføjelser og ændringer;-)

Idag er hjemmedag. Omsorgsdag der skulle bruges inden barsel. Mega fryd.
Magnus er også hjemme.
Vi var afsted en time i børnehave, men han er bare slet ikk frisk endnu og i kombi med sygdom i børnehaven og deraf uro og kaos synes jeg, så gik vi hjem.
Synes endnu ikke som forældre at det der børnehaveliv bare er total os... 

Nå, godt jeg kan hente tidligt og holde ham hjemme til gode fridag, når min barsel starter fra 19/3:-):-):-):-):-):-)

Nu er der helt stille. Mikkel arbejder på kontoret. Magnus sover lur. Jeg har været flittig i køkkenet.
Dej gjort klar til rugchokoboller, syndige speltsnegle, pizza samt hjemmelavet Bounty.
Elsker at være i sving.

Nu har maven brug for at jeg sidder stille. Frokosten er anrettet og jeg vil nyde at bare nyde;-)
I aften Tina Dickow og Steffen Brandt med kærestemanden min. 


Håber du nyder din tirsdag.
Kærlig hilsen Jonna

tirsdag den 1. marts 2016

Dejligste dagplejeliv og tid til møde med "ny verden"

Igår var der en ekstra dag i februar. Denne dag var ganske særlig i bores familie... Ikke just en dag vi havde glæde os til med jubel. Det var nemlig sidste dag for Magnus (og forældre;-)) i Betinas dagpleje.
Det var altså underligt... Tænk engang som tiden kan flyve. 
Det var en rigtig fin dag med både plads til smil og tårer. -især den hormonfyldte moder har rigeligt med rørte stunder;-)

Betina, vores dejlige dagpleje er virkelig blevet en varm og vigtig del af vores familie.
Alle tre har vi været super glade hos hende. Engagement, lyst og humør er helt centralt for dagligdagen der. Kunne aldrig drømme om at have valgt andet end dette for vore dejligste Magnus.

I afskedsgave gav Magnus dette:

Fine kopper til fru og hr dagpleje, ord-sky fyldt med minder og en ring.

Betina gav også gave til både A og Magnus, der begge stoppede.
Det var en super god overraskelse: Madkasse og drikkedunk med fint fint billede.

Idag ventede børnehavelivet for både barn og forældre. Ja eller børn. Heldigvis er Magnus og hans gode veninde A startet i samme børnehave.
Det er godt nok en helt anden verden. Helt anden. Mange børn, færre voksne og utrolig meget selvstændig gebærden. Fagre nye verden, som jeg er meget spændt på at se hvordan udvikler sig. Det er nok værst for forældrene... Magnus synes det var en god dag så det var dejligt. Det var stort at have madkasse med og han glæder sig til imorgen.
Jeg er lykkelig for at vi kan have ham på deltid og at min barsel starter om 2,5 uge:-):-):-):-)

Nå, vil kigge mod Fjern Kyster på TV2 inden tidligt godnat herfra.
Kh Jonna

Det blev også til en FAR-kop, da vi var kreative;-)



Smæk på symaskinen...

Nye hagesmækker kom tjept gennem maskinen igår.
Endnu en gang skønt at bruge fra lageret :-)