tirsdag den 30. august 2016

Hæklet cardigan til fættermanden

I velkommen-til-verden-gaven til den lille fættermand var denne hæklede cardigan.
Det er modellen fra Sys Fredens Babyhæklet, som jeg også har kreeret til Storm.
Lidt sjovt så er garnet (det grønne) noget min søs selv har købt, men som hun ikke fik brugt alligevel.
Lidt hyggeligt at kunne give det retur i denne form;-):-)




Utrolig tilfreds med syning, der faktisk er usynlig;-)


onsdag den 24. august 2016

Barnevognskæde med historie

I maj blev vi endelig forældre til to :-):-):-):-) X uendelig :-)
Tænk sig i juni skete magien for min søster og kæreste. Ja, eller de blev forældre til deres første. En dejlig sønnemand. Nyder virkelig hver en stund vi har sammen.

En af barselsgaverne var en barnevognskæde. Faktisk min søsters ide men selve udformningen ventede jeg med at afsløre til junior var ankommet.

De tre dyr har helt særlig symbolik.
Svanen er Danmarks nationalfugl, hvor søs jo har sine rødder.
Koen symboliserer Schweiz hvor kærestemanden stammer fra.
Fåret er for New Zealand, hvor de to mødte hinanden og forelskede sig for 7 år siden.
Smukt forenet er deres historie nu hen over lillemanden:-)







Selv blevet mægtig vild med den. En fryd at lave til dem man holder af.
Kh Jonna





ByFonna nyder livet

Ah sidder i skrivende stund i haven hos mine forældre hjemme på Mors. Det er første gang jeg er hjemme siden vi fik Storm i slutningen af maj. Det er så vidunderligt her.
Min mor er gået op i byen med Magnus, Storm sover lur så jeg vil catche lidt op på bloggen. 
Har ladt den hvile i flere måneder, men lysten l at dele og til at have et sted en slags dagbog især på den kreative front er kommet igen.
Så håber at få gang i den.
Deler en masse fra mit liv med kreativitet, kærlighed og kaffe på instagram. ByFonna hedder jeg ligeså derinde;-)


tirsdag den 16. august 2016

Hæklet klovnefisk in action

Denne er hæklet ud fra fri fantasi og med lidt kig til Nemo-fisken;-)
Udgangspunktet var at hækle nyt til legestativet -med sort), hvid og en pangfarve.
Storm har så sandelig godkendt den -til tider en vældig flyvefisk;)