Så kom vores dejlige søn endelig ud til os og her er jeg så -lidt på vej ud af "boblen".
Her kommer en "lille" fødselsberetning. Tillader mig at skrive den her,så har jeg den et rart sted og synes det er rart, at få tingene ud med ord.
Jeg skulle sættes igang, da jeg var 41+5 henne, men nåede akkurat selv at gå i fødsel dagen/natten op til.
Mikkel og jeg gik en tur i skoven og undervejs fik jeg nogle gevaldige jag i underlivet, så jeg smågrinende måtte stoppe op. I løbet af aftenen fik jeg jævnligt veer.
Aftenen og natten igennem tog veerne godt til og vi sov ikke meget. Havde kontakt til Fødegangen kl.23 og kl.5. Der var ro på, så jeg fik varmt omslag, prøvede at slappe af og tog et varmt bad og så kl.7 var det tid til afgang kunne jeg virkelig godt mærke.
I Jordmoderklinikken var vi lige ved at give jordmoderen et chok. Hun kørte en CTG og tog blodtrykket og så ville hun da lige se hvor åben jeg var...
Hun gjorde store øjne-Og spændte afventede vi hvad det så betød...
"Jamen, du er jo allerede 9 cm åben!"
"Det kan slet ikke passe, når du er i så højt humør."
Så TjuwHej kom vi ned til Fødestue 3.
Heldigvis stod Junior fortsat ret højt, så de kommende timer brugt til at få ham kørt ned i stilling i bækkenet. Det var rart at fødslen heller ikke gik for hurtigt, så vi følte vi havde os selv godt med hele vejen.
Vores fødselsteam bestod af Jordmoderstuderende Paja og jordmoder Ulla. De var intet mindre end fantastiske hele vejen. Fra start til slut følte vi os i virkelig trygge, kompetente hænder.
Fik vedrop på et tidspunkt, men så fik jeg 6 veer på 10 minutter, hvilket var for meget, så mine egne veer var rigeligt. Fik lattergas hen omkring kl.13, da jeg synes, at NU kunne jeg godt trænge. Hvilken god hjælp-fik et nært, nærmest kærlighedslignende forhold til den blå maske. Man bliver dejligt let-beruset og under veerne, der virkelig nev kunne jeg snuse mig dybt i masken og det kunne ligesom være fokus; at snuse veerne væk.
"Du er så sej" sagde Paja undervejs -"Ilige måde" sagde jeg. For det var hun;-)
Kl.14.20 gik jeg igang med presseveerne.
På hver ve pressede jeg tre gange. Jeg sad tre veer i fødeskammel, hvor jeg kunne presse mig op ad Mikkel. Rart. Så tog jeg en stående med armene omkring Pajas hals og så 3-4 liggende på ryggen med benene oppe. Mikkel stod lige ved min side. Han var og er så fantastisk i alt det her:-)
OG SÅ SKETE DET:
Torsdag den 28.Marts 2013 Kl.14:37 kom vores dejlige søn MAGNUS til verden.
Fin var han, dog blå og klistret, da han blev lagt op på min mave. Mikkel klippede navlestrengen over, mens han lå hos mig og jeg fødte moderkagen.
Dog var et blodkar i livmoderhalsen sprængt og de kunne ikke stoppe blødningen. Så snart var der en hel del læger, sygeplejersker mm. på stuen. Dog uden panik. Mistede lidt over 2 liter blod.
Vurderede jeg skulle opereres, så Junior blev lagt hud-mod-hud hos Far-Mikkel og så trillede jeg afsted. Fuld narkose, nåede ikke engang at kunne lugte løg. Vågnede først da jeg var på opvågningen, hvor Mikkel og Junior kom.
Snart blev han lagt til mit bryst og suttede lystigt. Fryd!
En god basse på 4350 gram og 55 cm.
AMNING!
-Ikke så yndigt og nemt, som det kan se ud!
Dog har amningen fyldt en HEL DEL da vi kom hjem. -Og desværre ikke på den gode måde. Min stakkels brystvorter blve ømme, revnede og sårede og lørdag til tirsdag var det grædende og med panisk hjertebanken at jeg ammede vores dejlige søn. Nøej, det gjorde bare så ulideligt ondt! Fik fat på Sundhedplejerske tirsdag morgen, der anbefalede ammebrikker og det har VIRKELIG hjulpet. Kan stadig godt mærke det, men er en verden til forskel.
Så nu må vi se hvordan det fortsætter og tage det hen ad vejen.
Lige nu er jeg bare glad og tager dagene en ad gangen. Det er SÅ dejligt at vi nu er os tre sammen. En rigtig lille familie:-) Lykkelig!
Magnus er en glad dreng og dag for dag lærer vi med stor glæde ham endnu bedre at kende.
Det er så stort og fantastisk det her :-)
Kh Jonna
