Viser opslag med etiketten ByFonnajuler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ByFonnajuler. Vis alle opslag

torsdag den 22. december 2016

Hæklede stjerner, kugler og træer til den særlige aften

Vi nærmer os så sandelig julens store aften.
Vi fejrer denne dejlige aften sammen med min kære familie. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Vi deles om diverse julegøremål. Det gør det også bare ekstra hyggeligt:-)
Jeg er sat på at bage til morgenmaden den 25.december og så bringer vi alle lidt pynt til træet. Jeg har hæklet disse stjerner, julekugler og juletræer og er rigtig godt tilfreds



Denne opskrift er fra photomusen.blogspot.no





Juletræet med sin pynt...

Sidste søndag hentede vi juletræ i en fæld-slv-plantage nær vort hjem.
Farmand fiksede en fod og vi har pyntet det lidt hver dag lige siden.
Idag strålede decembersolen bare så smukt ind på det, så jeg knipsede lige en samling billeder:-)

Nu vil vi se et afsnit eller to af Game Of Thrones.
God aften, Jonna















mandag den 12. december 2016

Bran flakes-hapshapsere

Sønnemændene og jeg har i eftermiddag lavet de klassiske corn flakes-toppe med et bette twist.
Ja, der gik lidt speltmor i den, da jeg handlede og købte Bran Flakes istedet.

Lige dele Bran Flakes og mørk chokolade. Jeg brugte 100 gram af hver.
Smeltede 2/3 af chokoladen over vandbad.
Rørte den op i den resterende 1/3del.
M moslede det godt sammen med bran flakes'ene, som ungerne sammen havde knust en smule -Se så kunne S også være med;-);-)
Vupti fik M og jeg sat små toppe på bagepapir og i chokoladeforme.
Uhm, skeerne bød på smagsprøver og da de var tørre kunne de nemt samles i plastbøtter og sættes på køl. 

Decembersnack til små og store, der sandelig kan anbefales:-)





mandag den 5. december 2016

4 på stribe fyldt med HoHoHo...

Så hænger der fire julesokken her hos os.
Magnus' hæklede jeg for 2 år siden... Sjovt nok lige i starten af Januar 2015.
Mikkels kreerede jeg sidste år i december og så i løbet af tre dage i sidste uge (havde jo en deadline, der hed 1.december;-)) ja der sprang der en HoHoJulesok af nålen til hhv. Storm og jeg.
Jeanette med bloggen Litter Idyl er kvinden bag.
Jeg er vild med looket af dem. 
Så hyggeligt at lege med farverne og det grafiske mønster i hver sekskant.

#hohojulesok

STORM

MAGNUS 

FAR

MOR

Ha en dejlig mandag.
Jeg får besøg af en kær veninde, jeg ikke har set længe, men nu er vi begge på barsel, så åbner det nye muligheder:-)
Kh Jonna


søndag den 4. december 2016

Kender du Loppeladen?

Mon du gør?
Ellers så vil jeg da lige dele med dig, at der i Skejby nær IKEA ligger denne genbrugsbiks kaldet Loppeladen. Vi var forbi idag og sikke mange gode sager. Der er et virvar af ting, men rigtig meget godt.

Jeg fandt et par ting til julegaver (som så ikke lige vises her;-))
Det jeg kan vise er til gengæld også guf.
Har længe kigget efter de fantastisk fugle, der vist i tiderne morgen blev solgt via Dahls Varehus. Mange steder er de toppede i prisen -det vidste Loppeladedamen udemærket, men det synes hun var fjollet. Så jeg fik dem til ca 3,50 kr stykket (3 ting for en flad 10er).
-Så der røg forskellige juletræsgodter med i posen.

Kunne heller ikke stå for juleplatterne.
Har arvet platter fra min dejligste bedstemor, så disse tre pryder nu i samlingen.
Mikkel er fra 1979 og jeg fra 1981:-)



fredag den 2. december 2016

Det' sørme, det' sandt, December

Jo december er sandelig kommet til vort hjem i den gamle købmandsgård :-)

Lidt glimt herfra.
Glædelig fredag.
Kh Jonna
























torsdag den 17. december 2015

Vi juler i Den Gamle Købmandsgård

Et lille kig ind i vort hjem her i Den gamle købmandsgård, hvor julens snarlige komme er til at få øje på hist og her:


























søndag den 7. december 2014

Inspiration til gaveindpakning

Jeg så en skøn DIY-ide i BoligLiv til årets julegaver.

Det er egentlig ganske simpelt: SortHvid-billeder på pakkerne af den gaven er til.
Synes det ser super fint ud -og så er det også muligt for de små i familien at kunne "læse" hvem pakkerne er til;-)

WinWin:-)




fredag den 28. november 2014

Freeeedag -du er så kærkommen

Jeg knokler. Er jo del af folkeskolen og vil ikke her udpendle alt det der fylder, da bloggen er et frirum for mig, som jeg har savnet de sidste uger. Men nøej det er hårdt må jeg bare sig -tid er der bare for lidt af... Ja, eller for mange skal-ting. Nå, nu ikke mere om det. Det er fredag. Weekend og ud, det er dejligt. Prioriterer dog at kigge med rundt omkring hos I andre. Det giver god energi.

ENDELIG fredag. En fredag uden planer:-)
Jeg savner Magnus og Mikkel de lange dage, så nød idag at være hjemme allerede kl.15.
Imorgen står den på sommerhustur med skønne veninder fra Mors.
Dejligt.

Har dog nået lidt kreativt de sidste uger -ja, nogle dage skynder jeg mig i seng og andre så MÅ jeg bare have et fix af hæklenålen;-)

Håber I andre har udsigt til en ligeså god fredag.
-Må lige juble guldklumpen blev puttet af mor med godnatsang, hvor vi bare sad i lænestolen på værelset og nynnede helt tæt kind mod kind. 5 minutter efter sov han<3❤️☺️

Kh Jonna

JULERIER. NYDER SYNET AF DENNE PÅ BORDET HELT FRA MORGENSTUNDEN.

HERLIG HÆKLESTUND

UDSIGT TIL DE DEJLIGSTE TO

SPINATBOLLER

KALENDERLYS KØBT TIL 5.A

ET GAMMELT HAKKETØJ

TEGNESTUND TIL LEKTIEHJÆLP

MINE 1.HJEMMELAVEDE CHOKOLADER FRA KAGEBAGEDAGEN

FRA KAGEBAGEDAGEN MED MIT SKØNNE SEMINARIE-SLÆNG