mandag den 31. december 2012

Tæller ned, frem og tilbage...

* 102 indlæg på bloggen
* 81 faste læsere i skrivende stund. Jeg er SÅ glad for hver og en af jer
* 2 magiske streger på en "magisk" pind (læs: graviditetstest;-))
* 8000 som postnummer blev skiftet ud med 8520
* Husnummer 188 blev til 162
* 1 andelslejlighed solgt pr 1/9. Stadig knib-mig-i-armen-det-er-sandt-følelse
* 2 blogtræf -hos de dejlige piger i Silkeborg (FEB) og så i mit nye hood Lystrup (NOV)
* 2 skønne hækle-café-dage hos Yarnfreak (håber på mange flere i 2013)
* 4 vundne give-aways. Lykkelig for hver en præmie:-)
* 1 års fødselsdag for bloggen 19/11-2012 (glemte at fejre så der er noget tilgode)
* 1, 2... mange ByFonna-hæklerier blev fra juli måned solgt i ReUse i Aalborg
* 10 måneders rejseeventyr for Søs afsluttet med en overraskende hjemkomst og glædeligt gensyn
* Utallige ideer er opstået -To Do listen er utømmelig:-)
* Mange sommerfugle i maven for 2013, når 2 bliver til 3:-)

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår.
Jeg glæder mig til mange ideer, tanker, hilsner, kom-samner, nye kreative bekendtskaber og gode indlæg i blogland i 2013.

Tak for 2012:-)


torsdag den 27. december 2012

HJÆLP til sengerand :-)???!

Maven min vokser godt afsted og jeg glæææder mig til at gå på barsel fra 20.januar 2013:-)

Jeg er igang med at overskue hvad vi har fra gode, betænksomme venner og familie og hvad vi skal have fat i.
Der skrives lister over diverse (uh, I like;-))

En sengerand skal vi have og om end den ikke skal anvendes fra dag 1, så er det bare rart at få tingene i hus.
Der findes rigtig mange fine, meeen at give 500-600kr for sådan en vil jeg simpelthen ikke. Bum!

MON DU KAN HJÆLPE MIG:-)!
* Nu vil jeg så høre jer kære piger om ikke en af jer ligger ind med en god sy-opskrift på en fin sengerand?!
* Ja, eller om en af jer gerne syr mod betaling eller noget i bytte!:-)

NB fotoet er lånt via www.modernmood.dk

onsdag den 26. december 2012

Fantastiske juletid

Åh jul, jul, jul.
Så dejligt og nydt /nyder det fuldt ud.
Havde en super juleaften.
Ligeså meget nød jeg dagene op til og nu i skrivende stund, på vej mod Nordjylland til svigerfamilien, dagene efter.
Glædelig jul til jer alle:-)

















fredag den 21. december 2012

Gaver til indlagte børn

Jeg opdagede at Mette med bloggen frejvald.com står bag et super initiativ.
Kreative gaver laves til indlagte børn, der skal holde jul på Odense Sygehus.
Det har jeg bakket op om med glæde -Se (nogle af) de mange fine gaver på http://www.frejvald.com/

tirsdag den 18. december 2012

ORIGAMI-terning

Med mit 5.klasses billedkunsthold lavede jeg idag disse origami-terninger og både børnene og jeg var stolte af deres fine resultater:-)

Jeg lavede endnu en terning herhjemme i skønt papir fra Søs Grene -farverne passer lidt bedre ind i vores bolig;-)
Og som bonus er papiret fra Søs G allerede i kvadratiske firkanter. Skønt!

Har planer om at lave en lille mobile med terninger i forskellige størrelse... Mere om den senere.
Her kan du se en billedrig og dejlig udførlig DIY, hvis du skulle have fået lyst til at lave terninger.




 




lørdag den 15. december 2012

Foldede hjerter med DIY

Fandt denne DIY i BoligLiv nr.11/2012.
Hjerterne er nemme at lave og synes resultatet er super-fint:-)







Elsker fødselsdage...

Fredag 7.december fejrede jeg min fødselsdag. Åh elsker bare fødselsdage:-)
-tænk engang næste gang kan jeg fejre fødselsdag som mor;-)
Sød, spændende og lidt vild tanke:-)

Fik så fine gaver og ville lige dele dem med jer her:

Den største overraskelse var dog, da det torsdag ringede på døren kl.17...
Udenfor stod min dejlige Søs!!! hun har været ude at rejse i 10 måneder og vi regnede først med hun kom hjem tirsdag den 18/12! Men så stod hun lige pludselig der - SÅ DEJLIGT AT HUN ER HJEMME :-)

God lørdag i december med dryp, dryp, dryp - Ville nu hellere have snedrys...

Kh Jonna

Søs havde købt en cool cardigan i Australien




Lucia Kaas-spurv og skønne luffer


Smykker til mig og rangle til Junior fra søde Søs


Betænksom gave fra bedstefar:-)

Brownie-Cheesecake a´la Hummingbird til dejlige gæster

Skønne smykker!


Lige hvad jeg manglede :-)


Kähler USB-stik, skønne luffer og lidt sødt;-)


Nye skoletaske - Love it! -Var ude i at reparere den gamle med Gaffe...hmmm;-)

onsdag den 12. december 2012

Fotovæg

I aften startede vi vores fotovæg! Jubiii:-)
Planen er at fylde væggen med billeder af folk vi holder af, fine postkort og lignende.
Dejligt at få de første billeder op.

Se lige et fint hjerte, der dannede sig, da jeg åbnede en ny pose rørsukker. Så fint :-)



tirsdag den 11. december 2012

3.As Fil De Fer-juletræer

Her er en flok juletræer, der nåede at blive færdige idag.
Synes simpelthen bare de er blevet så flotte og unikke:-)

















mandag den 10. december 2012

Fil De Fer juletræ DIY

FIL DE FER ByFonna
Jeg har kreeret mig et juletræ.
Inspirationen kommer fra Medusas julepynt -Tænkte at jeg da måtte kunne lave et juletræ selv:-)
Rigtig glad for resultatet:-)
- og 3.A skal lave Fil De Fer-juletræer i billedkunst imorgen.
Har du lyst til at gøre mig kunsten efter, så kig med HER.


2.WEEKEND I ADVENT
Dejlig weekend hjemme på Mors.
Jeg havde fødselsdag :-) i fredags (de fine gaver vises senere:-)) og så blev et skønt guldbryllup fejret.
I søndagens fine sne lokkede jeg Mikkel med ud og så blev der trillet snemænd. 
Hyggeligt -uanset alder:-)

Fik disse skønne røde grene med ned og de pynter nu i køkkenet (Glæææder mig til man selv har have, hvor man bare kan gå ud og så klippe/plukke det man lige mangler indenfor!)


søndag den 9. december 2012

EFTERLYSNING! Mon DU kan hjælpe...?!

Jeg leder efter en gemal til min skønne nissemor fra Daells Varehus.
Som børn fik min Søs og jeg en nissemor hver og brormand fik en nissefar.
Nu vil jeg så hjertens gerne have parret samlet:-)

Mon DU kan hjælpe mig?!

(På det ene billede ses min nissemor og på det andet et samlet par)



onsdag den 5. december 2012

Kaj;-)

Kaj-kagen, der bare måtte hækles:-)
Så en ung Ludvig fik idag den første Kaj fra min hånd til sit legekøkken;-)
-Har allerede mange figurer i tankerne som kan kreeres inspireret af denne.
DIY kommer snarest :-)






søndag den 2. december 2012

1.december og pebernøddeopskrift

Fantastisk at december starter i en weekend i år.
Min teammakker og jeg filmede igår en lille appetizer til 3.A, der i næste uge skal have emneuge under overskriften "IT med Jul på". Sjovt:-)

Bagt skønne pebernødder, ja vil stolt sige det er de bedste jer har smagt faktisk;-) Opskriften stammer fra Lagkagehuset og findes flere steder.
Her er den hvis du skulle få lyst -und dig selv det;-) Tror det we fløden der gør magien:-)

PEBERNØDDER A'LA LAGKAGEHUSET
250 g smør
250 g sukker
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kanel
1 tsk. hvid peber
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 dl piskefløde
500 g mel

Smør og sukker piskes godt sammen med elmikser. Piskefløden piskes roligt i. Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det så i dejen. Ælt det sammen med hænderne.
Tril dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lillefinger. Skær dem i små stykker (ca. 1 cm.) lange og tryk dem let sammen i toppen. Sæt på bageplader. Bages i 8-10 minutter ved 200 grader, de skal ikke blive alt for brune og pas på at de ikke får for meget under bunden.

ZPAGETTI-TÆPPE
Ah-i formiddags blev Zpagetti-tæppet til en god veninde+kæreste færdigt:-)
-glæder mig til de får det:-)