Viser opslag med etiketten hækletdåbskjole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækletdåbskjole. Vis alle opslag

torsdag den 19. juli 2018

LÆRKES DÅBSKJOLE

Søndag 8.juli fejrede vi Lærke ogkusine Noas barnedåb.
En så dejlig dag hjemme i vores forældres have,hvor mange gode stunder er tilbragt i min og mine søskendes barndom, som unge og nu hvor vi selv kommer hjem med vores egne små familier, mænd/kone og børn. Det er et vidunderligt sted.

Her en "lille" billedesamling af Lærkes dåbskjole.
Den har jeg selv kreeret og det har været en spændende og god udfordring.
Nydt hver en maske.
Helt partisk info så er den blot hæklet i almindeligt bomuldsgarn. Mit fra Søs G. Skal lige tjekke hvor mange nøgler.
Hæklenål 3.5.
Mit design tager udgangpunkt i Lunatoppen af Sidsel Sangild.

Min søsters datter, min fine niece og børnenes kusine; Noa var i dåbskjole kreeret af min bedstemor (på min fars side).
Pigernes første fest og sikke en gave at kunne have denne dag sammen.❤️❤️





















onsdag den 12. oktober 2016

Familiens dåbskjole

For en lille måneds tid siden havde vi en skøn dåbsdag for vores dejlige Storm.
Dåbskjolen er jo en central del af denne særlige dag.
I både Mikkels og min familie er der en traditionsrig dåbskjole -og da ingen af os ville undvære at iklæde hverken Magnus for 3 år siden og Storm tilbage i september i vores egen. Ja, så blev de så fint kombineret:-)

Jeg vil dog lige særligt nævne min egen.
Den ligger nemlig ret nært mit hjerte, da den er hæklet af min bedstemor, fars mor..
Faktisk nåede jeg aldrig at møde hende, men fra fortællinger og billeder -Ja, der synes jeg næsten at kende hende. 
Og det faktum at den er hæklet er jeg jo bare helt vild med:-)

Her er dåbskjolerne i skøn forening.

Helt simpelt med grønt silkebånd. Magnus havde blåt silkebånd på til sin dåb:-)

Den fine blonde fra Mikkels dåbskjole træder fint frem her.

Her er skørtet, der ellers hører til under min families. Både Storm og Magnus navn og dåbsdato er broderet på.